Strandens Børn drives af mig, Flemming Hansen. Jeg er 49 år og uddannet både pædagog og lærer. Jeg har arbejdet med børn og unge de sidste 25 år, både i vuggestue, børnehave og skole. Jeg har en naturlig tilgang til børn og deres behov. Hverdagen vil være struktureret, dog med plads til impulsivitet. Jeg er udemenneske og vi vil derfor komme meget ud i naturen. Vores beliggenhed gør at vi har både skov og strand i nærheden og disse vil blive flittigt besøgt. Jeg er samtidig en kreativ person, så vi vil også bruge tid på at tegne, male og klippe/klistrer, selvfølgelig børnenes aldre taget i betragtning.

Sammen med min kone, Sophie, har jeg 5 børn i alderen 0-13 år. Sophie vil være tilstede de fleste timer, da hun går hjemme med vores søn på 4 år, vores datter på 2,5 og vores datter på 0. Hun er uddannet lærer og har arbejdet med børn og unge siden hun var 15 år, både på skoler, gennem gymnastikforeninger og som spejderleder. Vores 2 ældste børn går i skole.

Vi er begge glade for sang og musik og mener det er vigtigt at børn mærker glæden ved musikken. Vi vil derfor ofte synge, spille rytmer og lytte til musik med børnene. Byder muligheden sig for en teatertur eller koncert, vil det også være en mulighed.